Måtter og håndklæder
I denne kategori vil du finde vigtige essentials til din træning som måtter til al slags træning, samt det bedste og blødeste håndklæde til samme.
Der findes forskellige typer måtter alt efter, om du vil træne, dyrke yoga eller lave andre udstrækningsøvelser. Særligt sådan noget som hårdheden, tykkelsen og vægten er parametre, der betyder noget for måtterne.
Dertil har vi håndklæderne. Vi har kun en leverandør af håndklæder, hvilket bestemt ikke er en tilfældighed. Hos Performance Gear er vi meget kvalitetsbevidste og tester konstant markedet af for at finde de bedste produkter; og LeStoff var klart det håndklæde, vi mener er det bedste i forhold til overordnet kvalitet og pris. Derfor har vi et mindre – men knivskarpt – udvalg af kvalitetshåndklæder til dig og din træning.
Ny træningsmåtte eller yogamåtte?
På denne side finder du vores udvalg af træningsmåtter til yoga og anden træning, fx crossfit. Vi har træningsmåtter og yogamåtter, som er både tykke og tynde. Så her hos os PerformanceGear kan du finde netop den måtte, der passer bedst til dit behov.
Vi har mange forskellige måtter – også billige yogamåtter – så du kan til enhver tid finde en yogamåtte til yoga eller til træning hos os.
Hvorfor bruge en træningsmåtte?
At bruge en måtte som underlag er naturligvis en smagssag. Men som udøvende sportsfolk synes vi selv, det er rart at have noget under ryggen. Især, når vi fx ligger på det rå gulv i crossfit boxen og laver mavebøjninger eller under underarmene/albuerne, når vi laver planken.
Der er også rigtigt mange crossfittere og udøvere af andre træningsformer, der bruger en måtte til andre øvelser, fx lunges. Det skyldes, at en måtte kan aflaste eventuelle svage fod- eller knæled.
Til yoga er en god yogamåtte næsten uundværlig. Det sikrer, at du står fast i krævende positioner samtidig med, at yogamåtten aflaster håndleddene og knæene.
Hvad er forskellen på yogamåtter og træningsmåtter?
Yogamåtter og træningsmåtter kan i store træk det samme. De giver dig et blødere og mere behageligt underlag end det gulv, du nu befinder dig på.
Der er også nogle faktorer omkring skridsikkerhed og aflastning, der kan betyde noget for, om du trives bedst med en yogamåtte eller en træningsmåtte.
Man kan sige om begge typer af måtter, at de er gode til øvelser, hvor du ligger på mave eller ryg, sidder på knæ eller vil aflaste svagere led som fx håndled, knæ, ankler eller fødder.
Læs vores blogindlæg ‘Sådan vælger du den bedste yogamåtte’, hvis du vil vide endnu mere.
Skal måtten være tyk eller tynd? Eller bare billig?
Som med så mange andre aspekter inden for træning, er det ofte din personlige holdning og præference, der afgør, hvad der er bedst for dig.
Om du skal have en tyk eller en tynd måtte til træning eller yoga, afhænger af blandt det:
- Hvilket underlag skal du bruge måtten på?
Er det et råt cementgulv i en crossfit box, i naturen eller på et glat gulv i en træningssal? Et ru cementgulv og 5 minutter i planken – det er den direkte vej til underarme og albuer, der kommer til at gøre ondt. Så er en tyk måtte måske et godt valg.
Skal du ‘bare’ have en slags skridsikkert underlag, der forhindrer dine hænder og fødder i at glide rundt? Eller er du oftest på et glattere gulv som i fx en træningssal eller til yoga? Så kan en tyndere måtte være det bedste.
- Skal dine led aflastes?
Dyrker du yoga eller træner og har du dele af kroppen, der gerne må blive aflastet? Så er en tykkere måtte måske bedst for dig. På en tykkere måtte aflastes dine led bedre.
Selv nedadgående hund kan være hårdt for håndleddene efter et stykke tid. Vi kender også mange med svagere knæ, ankler og fodled, der sværger til tykkere måtter, fordi det isolerer mod stød og beskytter leddene en smule bedre end tynde måtter.
- Hvilken type øvelser skal du bruge måtten til?
Hvis du skal lave yoga med mange balanceøvelser, er der mange, der synes, at en tykkere måtte forringer kontakten med underlaget. Det gør, at de oplever, at det er sværere at holde balancen. Så hvis du skal lave mange balanceøvelser, kan en tyndere måtte måske være bedst for dig.
- Skal du ofte tage måtten med dig?
Tyndere måtter er lettere at tage med. Så hvis du ofte skal træne eller lave yoga nye steder, så er en tynd måtte klart lettere at rulle sammen og tage med dig end en tyk måtte.
Størrelsesguide på trænings- og yogamåtter
Du kan finde trænings- og yogamåtter i alle størrelser. Det vigtige er nemlig, at du bruger en måtte, der passer til din krop. Ofte finder du ‘one size’ måtter, men hvis du vil have den bedste oplevelse, bør du vælge en, som passer netop dig. Derfor bør du kigge efter størrelsen.
Gode råd til nybegyndere i yoga
En klassisk længde at starte med er 170 cm i længden. Dog kan en kortere yogamåtte foretrækkes, hvis du er på farten.
Når det kommer til tykkelse, skal du gerne ramme en 4-5 mm. Mindre vil sjældent gøre det, hvis den skal bruges i længere tid.
Ofte bytter mange sin yogamåtte ud efter en 6 måneder, men dette behøves slet ikke. Det er ydermere heller ikke altid et spørgsmål om pris – nogle billige yogamåtter er bedre end dyre. Kig på produktinformationerne og anmeldelser – så finder du den bedste måtte til dig.
Håndklæde til din yogamåtte?
Da man jo kan komme til at svede i forbindelse med, at man bruger yogamåtten, kan det være en god ide at have et håndklæde til at ligge over måtten. Både for at undgå, at du ikke glide efter en god omgang burpees, men også så du holder din måtte bedst mulig, og den ikke bliver helt svedig og ulækker. Til dette kan vi anbefale et håndklæde fra det østrigske kvalitetsmærke LeStoff.